Håndværks- og designspecialist
Henrik Rabøl, uddannet kleinsmed og med 3 års studier på møbellinjen ved Danmarks Designskole (Kunstakademiets Designskole). Håndværks- og designekspert med indretning af store og små virksomheder, private hjem, køkken, badeværelser, natklubber, restauranter og barer som speciale.
‘Jeg har erfaring med alle materialer og overflader, og har arbejdet med håndværk og design i 25 år.’
Genbrug på den rigtige måde
Mange af Henriks møbler bliver fremstillet af drivtømmer og genbrugstræ mv.– træ han har samlet langs de danske strande gennem årene eller fra hans større byggeopgaver rundt om i byen, hvor der ofte bliver gamle brædder og brugbare bjælker til overs.
‘Det skærer i sjælen at smide gode materialer ud.’
Og selvom det er genbrugstræ, ligger der mange arbejdstimer i at få de gamle materialer til at fremstå på en ny og spændene måde.
Indretningen har stor betydning for, om vi føler os tilpas og velkomne i et rum Det kan være en simpel møbelplacering eller en ny rumindretning, som skaber præcis den forandring, der gør hele forskellen.
Alle rum kan ændres, forbedres eller få et andet udseende
Jeg leverer løsninger, hvor arbejdsgangen er gennemtænkt. Hvor funktionalitet, æstetisk udtryk og design hænger sammen.
Jeg er med i processen fra start til slut
Inden vi starter, tegner og modellerer vi dit projekt. Når projektet begynder at materialisere sig, vil der ofte være behov for, at vi justerer detaljerne i vores oprindelige planer.
Det er vigtigt, at kreativiteten er til stede fra start til slut – ikke kun mens projektet er på tegnebrættet.
Jeg skaber rum, hvor håndværk, design, originalitet og funktionalitet forenes
Sammen finder vi løsninger, så dit rum – hjem, arbejdsplads eller virksomhed – fremstår smukt, funktionelt og rart at være i.
Kontakt mig for en uforpligtende snak om dit projekt +45 4010 2638 eller kig forbi butikken på Vesterbrogade 177. Hvor alle mine møbler er udstillet.
Medlem af :
Jeg modtog en sølvmedalje for mit svendestykke af Kjøbenhavns_Haandværkerforening